-
Den moderne fantasy
Romantikken blev udfordret af en ny realisme fra omkring 1850'erne og fremefter. Og det er i tiden herefter, at den moderne fantasy-litteratur opstår. Det er dog først ved tiden med Tolkien og C.S. Lewis i det 20.århundrede, at der opstår en apologi for fantasy og en teori om den. At det netop er de to, skyldes at de begge var litteraturhirikere med specialer i før-moderne litteratur. Tolkien især i oldengelsk, mens Lewis var mere i det 16. århundrede og i allegorien. -
Udryddelse af eventyr
Det lykkes empirismens filosoffer og opdragere sammen med puritanske forkyndere at få fortællingen, eventyr og myten udryddet. Man hindrede barnepiger i at fortælle historier til børn, og dermed udryddede man overtroen. John Locke, var en af de helt store empirismens filosofer. Han var mørkeræd, men erkendte alligevel at spøgelser, trolde og mondste ikke fantes i virkeligheden, alligevel dukkede de op i hans bevidsthed, altså måtte de komme udefra (sansningen). De kom ind i bevisheden gennem myt -
Period: to
1. og 2. Verdenskrig
Fantasy begyndte som nævnt i England i slutningen af det 19. århundrede. Den vandt frem efter 1. Verdenskrig og igen efter 2. Verdenskrig, begge tilfælde i en tid hvor realismen dominerede. Fantasy anvendes først rigtigt som betegnelsen om den slags litteratur, som Tolkien, Lewis og Rowling skriver og skrev. -
Tolkien
J.R.R Tolkien skriver epokegørende essay om Beowulf og dernæst et forsvar for fantasyen "On Fairy Stories", fra 1970. -
C. S. Lewis
Lewis skriver "An Experiment in Criticism i 1961, som måske er den eneste fantasypoetik. Poetik er et forsvar og beskrivelse af fantasy. Fantasy-litteraturen blev stadigvæk ignoreret af den dominerende litteraturvidenskab. -
C.S. Lewis
Lewis skriver "An Experiment in Criticism i 1961, som måske er den eneste fantasypoetik. Poetik er et forsvar og beskrivelse af fantasy. Fantasy-litteraturen blev stadigvæk ignoreret af den dominerende litteraturvidenskab. -
Period: to
Patrick Parrinders
De fleste standardværker omkring efterkrigstiden i engelsk litteratur nævner intet om hverken Tolkien eller Lewis. Patrick Parrinders værk "Nation and Novel" kalder J.R.R Tolkines værk "The Lord of the Rings" en "evil empire" fantasy fiction og C.S. Lewis værk "That Hideous Strength" en "paranoid conservative fantasy" (Parrinder 2006). Fantasy politisk set er det nok konservativt eller raktionært, og det er en af grundene til, at man har forsøgt at holde den bort. -
John Rowe Townsend
John Rowe taler om litteraturhistorie, som kortlægger den engelsksprogede børnelitteratur. Han taler om begyndelsen til "the age of fantasy" i børnelitteratur. Det er altså i slutningen af det 19. århundrede. Han taler desuden om MacDonalds "wild fantasy", i forbindelse med en beskrivelse af C.S. Lewis "Narnia", som er en kombination af netop MacDonalds fantasy og den britiske børnebogsforfatter E. Nesbits hjemlige hygge. MacDonald, den mest fantasifulde af alle victorianske fantasy forfattere. -
The Lord of the Rings og The Hobbit
Fantasy er ikke børnelitteratur, skønt det er den også. Den er også et modkulturelt fænomen. Tolkien og Lewis var anti-modernister. The Lord of the Rings er en verden, man kunne flygte ind i fra den moderne velfærdsstat. Både The Hobbit og The Lord of the Rings bliver i 1966 i paperbackudgaver (tre binds udgaven, 1600 sider) bestsellere i USA, altså samtidig med at der er 400.000 amerikanske soldater i Vietnam, og Black Power bevægelsen begynder. Fire millioner solgte eksemplarer. -
Toverdens teori
Det gælder for denne tids fantasy-litteratur, at den arbejder ud fra en toverdensteori, at den er anti-mimetisk eller anti-realistisk, fornuftskritisk, anti-moderne og metafysisk. Derfor kan der sådan set kun være fantasy i en moderne, rationaliseret verden. Fantasy vil altid være en protestform mod det moderne. Toverdensteorien går ud på, at der bag den synlige, fysiske verden er en anden verden, der er objektivt eksisterende, og som vi kan få et indblik i. -
Toverdensteorien, modsat empirisk teori
Derfor er den forskellig fra romantikkens menneskeskabte eller fantasiskabte anden verden. Der findes, hvad Grundtvig kaldte himmelspejl i mulde. Der er tegn i den synlige verden, der peger hen på den oversanselige, og som kommer fra den oversanselige. Disse tegn er empiriske. Der er huller i den verden, som vi har skabt, dvs. i den socialt konstruerede virkelighed. Fantasy-litteratur er strukturelt set religiøs – uanset forfatterens egen tro eller ikke tro. Men den er ikke religionserstatning, -
Moderne fantasy
Den fantasy, der er rigtig meget af for tiden, må ses som et parallelfænomen til religionens genkomst i det offentlige rum. Det er den nye ateismes bagside eller ateismen er fantasys bagside. Men den er også parallel med eller samtidig med den virtuelle verden, som er skabt af computeren. Yder mere virker fantasy for tiden af en bestemt grund. Fordi børn og voksne ved så lidt om religion. Den trives på grund af uvidenhed og mangel på religiøs forestillingsevne. -
Moderne fantasy fortsat
Samtidig med at vi fik en indvandring af muslimer, afskaffede vi Bibelhistorien, som er den fortælling vi deler med dem. -
Efter 1975
Efter 1975 voksede uvidenheden om kristendom, og den religiøse fantasi tørrede ind. Noget tilsvarende skete også andre steder. Og hermed kunne fantasy brede sig. Som C.S. Lewis sagde:"Det er så let at missionere for tiden, netop fordi folk ikke ved noget." Fantasy er at smugle teologi ind i folk uden af de opdager det. Det er en poetik, som Lewis og Tolkien havde fra Eliot:" Give the audience it's striptease and they'll swallow thepoetry." -
Todorov
Fantasien blev genfundet. Folk, som siger UFOer og spøgelser findes vil være empirikere. De vil afvise at det er fantasi. Dette bygger på Tzvetan Todorovs Introduction á la litterature fantastique, som er empiristisk og bygger på opfattelsen at verdenens opfattelsen, er at noget enten er forestillet og falder under kategorien fantasi, eller er virkeligt. Det fatastiske er når man tøver og ikke kan beslutte sig. Værker af C.S Lewis og J.R.R Tolkien, vil således ikke være fantastiske i følge Tod.