-
Euro
Grækerne skiftede drakmer ud med euro i 2002 -
Advarsel
I 2004 fik Grækenland en formel advarsel fra Europa-Kommissionen. Grækerne havde forfalsket de økonomiske nøgletal, som skaffede dem adgang til eurozonen. -
Politisk systemskifte
I 2004 skete der også et politisk systemskifte, da den borgerlige Costas Karamanlis fra partiet Nyt Demokrati overtog posten som regeringsleder efter ti år med det socialdemokratiske Pasok ved roret. Costas Karamanlis’ regering begyndte så småt at gøre op med nogle af landets tvivlsomme forhold på arbejdsmarkedet såsom livstidsansættelser i den offentlige sektor. Tiltagene førte flere gange til masseprotester og generalstrejker i Grækenland. -
Pasok igen
Pasok generobrer regeringsmagten, og de må erkende, at landets økonomi ikke fungerer.
Finansministeren afslørede, at statsunderskuddet samme år ville lande på 12,5 procent. To dage senere - 22. oktober - kom den første af en næsten endeløs serie af nedgraderinger af Grækenlands kreditværdighed fra et de store, amerikanske kreditvurderingsfirmaer. Skylder sammenlagt 2.232 mia. -
Nedskæringer!
I samråd med EU vedtog parlamentet i februar den første pakke af nedskæringer. En måned efter kom en ny pakke.
Fastfrysning af løn til offentligt ansatte, forringede pensionsordninger, højere benzinpriser og skattestigninger var del af pakken. -
Officiel økonomisk hjæjpepakkeanmodning
Den græske regering anmodede trojka:EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), om en økonomisk hjælpepakke. -
Underskrevet aftale om hjælpepakke
Grækenland fik 825 mia. kr. Samme dag annoncerede regeringen nye budgetnedskæringer, som blev udvidet inden årets udgang. -
NY LEDER
Afløseren blev tidligere vicepræsident for ECB Lucas Papademos - en teknokrat, der kom til at stå i spidsen for en koalition(sammenslutning) med deltagelse af begge Grækenlands store partier, Pasok og Nyt Demokrati. -
Trojka er utilfredse
Begyndelsen af 2011: Trojka mente at reformprocessen gik for langsomt, fordi regeringens forsøg på at efterleve kravene skabte omfattende nationale protester. Der kom mange gadekampe i hovedstaden Athen op til en afstemning om en spareplan i det græske parlament. Spareplanen blev vedtaget og eurolandene gav Grækenland en hjælpepakke på 1.185 mia. kr. -
Halvering af gæld? - Papandreou trækker sig som leder
Eurolandene ville indgå en aftale med Grækenlands private investorer om at halvere landets gæld, dog skabte regeringsleder George Papandreou tvivl om den store aftale, ved at meddele, at den skulle til folkeafstemning. Efter stor politisk tumult trak George Papandreou planen om en folkeafstemning tilbage og trak sig som regeringsleder. -
Forhandlinger i hus I=>
Der blev forhandlet om halveringen af gælden helt frem til d.8. marts klokken 21.00, og i sidste øjeblik kom aftalen med investorerne i hus. Vælgerne var ikke taknemmelige. Der kom tårnhøj arbejdsløshed og dramatiske fald i levestandard. Derfor fik partier som tog afstand fra nedskæringspolitiken stor popularitet. -
Ny regering, igen
Et nyvalg i juni endte med endnu en bred koalitionsregering med lederen af Nyt Demokrati Antonis Samaras i spidsen. -
KÆMPE arbejdsløshed men nyt budget!
Arbejdsløshed: 26,8%
Personer fra både den politiske venstre- og højrefløj blev slået ihjel af politiske modstandere.
Året sluttede dog med en sjældent god nyhed, da regeringen fremlagde et budget for 2014, der forudsagde positiv vækst efter seks år i recession. -
Go Syriza! Antonis udskriver vlag
Syriza bliver største parti ved valget til Europa-parlementet, og Antonis Samarasudskriver valg, da han ikke formåede at få valgt sin foretrukne kandidat til den ceremonielle post som Grækenlands præsident.
På Syriza ender de reformkrav, som internationale kreditorer har stillet til gengæld for de milliardlån, der sikrer Grækenland mod statsbankerot. -
NY regering, igen igen, nu med Alexis Tsipras.
Partiet kunne danne koalitionsregering med De Uafhængige Grækere og sætte Alexis Tsipras i spidsen som premierminister.I februar til Grækenland udsat tilbagebetalingen af landets gæld. -
På kant med långivere
Långiverne krevede forandring, hvis landet fortsat skulle have frigivet 7,2 milliarder euro fra den redningspakke, der holdte landets økonomi oppe. Grækerne klarede sig - de bad alle statslige institutioner og kommuner om at indsætte alle tilgængelige kontanter på en konto i nationalbanken.
Grækenland anvender regel i IMF om at samle tilbagebetaling af gæld indenfor en måned. Ny deadline for tilbagebetaling, 30. juni - samme dag som Grækenlands økonomiske hjælpepakke fra eurolandene udløber. -
Afpresning fra kreditorer og fastfrysning af kapitaloverførslen
Alexis Tsipras anklager kreditorer for afpresning og meddeler, at han vil sende spørgsmålet om en gældsaftale til folkeafstemning - med en anbefaling om at stemme nej.
Der kommer sammenbrud i forhandlingerne og Den Europæiske Centralbank fastfryser kapitaloverførsel, der holdte Grækenlands banker kørende. Den græske regering bekræfter, at hverken banker eller børsen i Athen ville åbne mandag morgen. Samtidig indfører man kapitalkontrol, så grækere kun kunne hæve 60 euro om dagen. -
IMF lån udløber
- juli udløber fristen for tilbagebetalingen af et af Grækenlands milliardlån på 1,5 milliarder til Den Internationale Valutafond (IMF), men lånet blev ikke betalt, og Grækenland bad om at udskyde afdraget. Den græske premierminister Tsipras anmodede om et nyt hjælpeprogram, men Tyskland vil ikke gå med til at forhandle en ny gældsaftale på plads for Grækenland, før de græske vælgere har været til folkeafstemning søndag om den spare- og reformpakke.
-
Ik mer hjælp fra EU
Ved folkeafstemningen 5. juli stemmer et 61,3 procent af det græske folk nej at låne flere penge kreditorerne fra EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB). I Grækenland holder det græske parlament og Tsipras møde med den græske præsident, Prokopios Pavlopoulos.
Alle på nær Kommunisterne og det nynazistiske parti, Gyldent Daggry enige om en fælles erklæring, som den græske delegation kan tage med til euro-kollegerne i Bruxelles 7. juli.