Hjertebogen ca 1550erne1

Lange linjer Dansk

  • Jan 3, 1400

    Folkeviser

    I middelalderen fandtes der, ballader (danseviser, der fremføres af en forsanger), trylleviser (ingår noget overnaturligt, som fx elverpiger, trolde osv.) og ridderviser (mere realistisk).
  • Apr 29, 1450

    Ebbe Skammelsøn -ukendt årstal, ukendt forfatter

    Visen starter med en indledning til hvad der sker i historien, det kan så allerede ses i første strofe femte vers, som fortæller at Ebbe er vild mentalt. Ebbe arbejder for kongen, mens hans bror, Peder er sammen med Ebbes kone, Adelus. Adelus får at vide at Ebbe er død af Peder. Adelus forlovede sig så med Peder, hvilket var almindelig praksis. Ebbe får en fornemmelse om at hans broder Peder og Adelus skal giftes, hvilket også var sandt. Derfor ridder han hjem, for at se hvad der foregår.
  • Apr 30, 1450

    Ebbe Skammelsøn -ukendt forfatter, ukendt årstal

    Ebbe slog Peder og Adelus ihjel. Ebbe gav Adelus en chance og bad hende være sammen med ham, men hun afslog og derfor slog Ebbe hende ihjel. Faderen blev dybt såret efter tragedien og Moderen mistede sin højre hånd. Moralen i denne vise er at ære har stor betydning. Denne vise er en riddervise, da det er en realistisk vise.
  • Jan 27, 1451

    Elverskud -ukendt forfatter, ukendt årstal

    Hr. Oluf er på vej til sin fæstemø, men bliver lokket af en jomfru til at danse med hende. Han afslår og jomfruen bliver sur og siger at han ikke kan leve med en, som så er en forbandelse. Da han skulle til at blive gift bliver han dræbt på hans bryllupsnat. Hans fæstemø var dybt såret og følte at sorgen kunne dræbe hende.
    Visen er en tryllevise, da titlen hedder elverskud og man kan dermed regne med at der er noget overnaturligt.
  • Feb 11, 1550

    Folkevisesamling

    Den ældste folkevisesamlingen er hjertebogen - udført af en adelig kvinde. En anden adelskvinde Karen Brahe, som skrev Folio i perioden 1626-58. De fleste viser findes i flere varianter med afgørende forskelle.
  • Period: to

    Thomas Kingo

    Forfatter af ked af verden, og kier ad Himmelen. Skrev i Barokken.
  • Ked af verden, part 1

    1) Digtets komposition:
    1. strofe handler om fortælleren som er træt af at være verdens træl (slave) og slutter strofen af med en gentagelse af "forfængelighed".

    2. strofe handler om at fortælleren beskriver den verden han lever i, som værende flot udenpå selv om det blot er en facade og bag den facade er der intet kønt ved.
    3. strofe handler om at fortælleren mener at alt hvad han laver på jorden er meningsløst og ikke har nogen betydning, da årene bare går.
  • Ked af verden, part 2

    1. strofe handler om at penge er noget skidt på jorden, da den er skyld i at man bliver bedragelig, men dog er det også menneskets højeste mål at opnå rigdom.
    2. strofe bliver der stillet spørgsmål til hvad ære er. Strofen handler om misundelse og man stødes af andre.
    3. strofe nævner at det man ser ikke er sandt og selv med det blotte øje.
    4. strofe, fortælleren taler direkte til læseren og siger at venskaber er falske og det skyldes at vi mennesker er forfængelige.
  • Ked af verden, part 3

    1. strofe handler om falskhed og facader.
    2. strofe bliver mere religiøs, fortælleren vil væk fra denne forfængelige verden, så han vil få bod på sin sorrig og nød. Denne strofe med "i abrahams skød", som var grunden til at jødedommen kom ud.
    3. strofe handler om at fortælleren beskriver himmelen som værende noget positivt og at det er bedre end på jorden.
    4. strofe handler om alt det guld og rigdom fortælleren har er hans og ingen kan tage det fra ham.
  • Ked af verden, part 4

    1. strofe handler om at fortælleren nok skal få sin ære i himmelen fra den trone som Jesus sidder på og at han får kronen på, som er fyldt med herlighed.
    2. strofe handler om at når han er himmelen er der ingen misundelse så længe han er sammen med Gud og englene.
    3. strofe handler om hans venskab til Jesus og at der ikke er andet en kærlighed i det venskab.
    4. strofe handler om at fortælleren ved at han får det godt i himmeriget.
  • Ked af verden, part 6

    5) Digtets budskab
    Budskabet i digtet er at selvom der sker noget skidt på jorden skal man altid regne med det gode i himmelen.
    6) Baroktræk i digtet
    Dualismen indgår i digtet, hvor vi får at vide om verdens todelt billed.
    7) Barokale livs- og tilværelsesopfattelse
    Himmelen er altid et bedre sted.
  • Ked af verden, part 5

    2) Digtets tema
    Tematikken i digtet er forskellen på det jordlige liv og livet i himmelen.
    Modsætninger i digtet sker ved skillingen efter strofe 8 er alle strofer modsætning for de strofer som kommer før 8.
    3) Det jordiske liv
    Fortælleren er træt af livet på jorden og beskriver det negativt, hvor han fx fortæller at man ikke kan få ægte venner.
    4) Han vil dø og regner med at leve lykkeligt i himmeriget.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    De centrale nøglerord i perioden var borglige frihedrettigheder, fornuft og oplysning, og tidens tænkere fremførte en biblekritik, der førte til en begyndende sekularisering (adskillelse mellem kirke og stat).
  • 1. Ludvig Holberg: Espitel nr. 347, Om mascarader (maskebal)

    Digtet handler om det sociale liv og hierarkiet i samfundet. Fortælleren rationaliserer for om maskebal eller mascarader er gode. For når man så tager maskerne på kan man familiarisere (samvære) sig med alle, da alle de sociale statusser bliver fjernet og at de så er lige. Han har sammenlignet det med som var det fængselsceller bliver åbnet og alle woosher ud, som frie mænd.
  • Om Mascarader, part 3

    Den anden del af mascarader er at det kan fører til entrier, elskovs- og andre problemer. Han siger at det er værre at bagtale hinanden og sin næste, hvilket også så er værre end mascarader, da man møder sin næste på ligefod. Holberg synes ikke personligt at mascarader er "fede", men han kan se fornuften og præncippet, hvilket også hører under oplysningstiden.
  • om Mascarader part 2

    Fortælleren nævner, at selvom Mascarader er gode, skal det kunne holdes et par gange, da det skal opretholdes sandt og at der skal være en hvis unik stemning. Mascaraderne er fortalt i en fin tone, da der ikke var ytringsfrihed, man havde stadig respekt for adlen og kongen. Holberg kunne godt en fornuft konge og adel, så hvis det ikke helt gik kunne han godt være lidt stædig overfor dem.
  • Period: to

    Romantikken

    Danmark bliver et fattigt land, økonomien lider under statsbanerot, så forfatterne fokuserer hellere på at, hvad udad tabes, skal indad vindes.
    De fleste fædrelandssange handler om et billedet af en nation, et folk og en historie.
  • Oehlenschäger fædralandssang, Der er et yndigt land

    Digtet er meget præget af nationalisme, det handler om Danmark som nation og om hvad de har været i gennem. Den fremhæver de typiske kendtegn ved DK, som bl.a. den nordiske mytologi, sproget, naturen, krigene og borgerne.
  • Danmark mit fædreland, H.C. Andersen

    Digtet handler generelt om fædrelandskærlighed, han beskriver Danmark positivt og det gælder også den danske natur, som Gud har skabt.
    1. strofe starter med fortælleren forklarer at han er forbundet til det danske rige, fra siden dag han blev. Det danske sprog lever i ham, hvilket også betegner nationalismen.
    1. strofe handler om Danmarks historie, bl.a om dengang de herskede i norden og over England.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud

    Denne tid var meget præget af urbanisering (flytte fra land til by) og industrialisering i DK. Grundloven kom og "folket" fik demokrati.
    En dansk litterat Georg Brandes opfordrede forfatterne til at sætte de daglige problemer ind i litteraturen og sætte det under debat. folket havd fået en mere bevidst tankegang og var begyndt at blive skeptiske overfor religionen. Så i stedet for at spørge hvorfor til, så spurgte man hvordan?