Jorden bevaeger sig rundt om solen

Vigtige tidspunkter og personer i verdensbilledets historie

  • 4000 år f.kr,

    4000 år f.kr,
    Egypterne gjorde det første forsøg på at beskrive hvordan verden dengang var opbygget. Dette var et verdensbilledet baseret på mytologi, man så fx naturfænomener som værker af enkelte personer - nemlig de egyptiske guder. Kongen var en gud, så man mente derfor ikke at planternes bevægelsers indflydelse var vigtig. Den egyptiske kaldender blev dengang opbygget således: 1 år = 12 måneder á 30 dage + 5 overskydende dage = 365 dage.
  • Stonehenge, 3000 f.Kr.

    Stonehenge, 3000 f.Kr.
    Stenmonumentet Stonehenge i Salisbury, England menes at være opført omkring 3000 f.Kr. Det menes at være været i brug som centrum for religiøs dyrkelse af sol og måne. De første stråler ved midsommer ind mod stencirklens centrum. Stonehenge soltice reconstruction -youtube: https://www.youtube.com/watch?v=pIZFO4tY9D0
  • Babylonerne, 1800 f.Kr.

    Babylonerne, 1800 f.Kr.
    Babylonerne iagttog at klima og årstider måtte hænge sammen med stjernebillederne i Dyrekdredsen. Man mente derfor at Solen var det Gud er kontrollerede det hele. Månen var for babylonerne også en Gud, der styrede tidevandene. Man var klar over, at vi befandt os i et solsystem med andre planter, som blev betragtet som andre guder, der alle havde indflydelse på menneskenes liv. Babylonerne lavede som egypterne deres egen tidsregning. Man studerede planternes bevægelser med stor præcision.
  • Erathostenes, 250 år f.Kr.

    Erathostenes, 250 år f.Kr.
    Erathostenes påviste at Jorden var kugleformet ved at måle Jordens radius.
  • Det græske verdensbillede & Aristoteles, 350 f.Kr.

    Det græske verdensbillede & Aristoteles, 350 f.Kr.
    Filosoffen Aristoteles skrev bogen "Om Universet", forsøgte at give en fysisk forklaring på astrologien. Mente, der var fire elementer; ild, vand, luft og jord. Jorden var verdens centrum og alle tings ´naturlige sted´. Himmellegmerne (planterne i vores solsystem) havde også deres naturlige plads, hver sin sfære at cirkle rundt om Jorden i. Denne plads var det femte element, æteren. Aristoteles mente desuden Jorden var kugleformet.
  • Det græske verdensbillede & Ptolemæus, år 150

    Det græske verdensbillede & Ptolemæus, år 150
    Ptolemæus forfattede 13 bøger om fysik og astronomisk videnskab. De byggede grundlæggende på Aristoteles' verdensbillede. Ptolemæus mente dog ikke at planeterne bevægede sig i faste cirkler, men mere ujævnt (dette kaldes i dag retrograde).
  • Epicykelmodellen, år 150.

    Epicykelmodellen, år 150.
    Ved at gå ud fra idéen om, at planeterne bevægede sig i en cirkelbevægelse omkring sig selv og på den måde cirklede om Jorden ujævnt, udviklede Ptolemæus epicykelmodellen. Jorden var endnu verdens centrum. Denne opfattelse forblev uændret i 1400 år. Link til animation af epicykelmodellen: https://www.youtube.com/watch?v=bEnET3MO0Sw
  • Nikolaus Kopernikus, år 1473-1543

    Nikolaus Kopernikus, år 1473-1543
    Kopernikus' teorier var de første til at bryde med Ptolemæus' verdensbillede. Kopernikus sagde, at månen cirklede om Jorden og Guds folk havde svært ved acceptere at Jorden skulle cirkle om Solen. Kopernikus havde også et hul i sin teori som ikke var udfyldt; hvis Jorden bevægede sig i forhold til Solen og ikke omvendt, burde det være muligt at kunne se stjernerne på himmelen bevæge sig.
  • Tycho Brahe, år 1546-1601

    Tycho Brahe, år 1546-1601
    Tycho Brahe udviklede nye måleinstrumenter med en før uset nøjagtighed og kunne påvise at Kopernikus ikke havde ret i alle sine iagtagelser. Tycho Brahe troede til sin død, at Jorden var verdens centrum, som Solen kredsede omkring. Han accepterede desuden at de andre planeter kredsede om Solen (altså var Tychos arbejde baseret på den kristne teologi).
  • Johannes Kepler, år 1571-1630

    Johannes Kepler, år 1571-1630
    Kepler startede som assistent til Tycho Brahe. Han undersøgte Mars' bane og fandt ud af at den havde form som en ellipse. Dette opdagede han gjaldt for alle de andre planeter også - dette er en af Keplers love. Disse love var empiriske (resultater af analyse) og beskriver planternes bevægelser, men ikke hvorfor.
  • Galileo Galliei, 1564-1642

    Galileo Galliei, 1564-1642
    Galileo Galilei opfandt den naturvidenskabelige metode; ud fra et par målinger dannes en hypotese fx i form af en matematisk formel. Er det en god hypotese, stemmer data overens. Kikkerten var lige blevet opfundet og Galilei brugte den. og opdagede Jupiters måner og tog det som en bekræftelse på at verdensbilledet var heliocentrisk (Solen centrum, ikke Jorden), bjerge på Månen, pletter på Solen og at der var flere stjerner end hvad kunnes ses med det blotte øje. Universet blev større.
  • Isaac Newton, 1642-1727

    Isaac Newton, 1642-1727
    Newton fremsatte teorien om masstiltrækningskræfter. Pludselig kunne man forklare planternes bevægelser. Newton troede på at Jorden trak i fx et æble med en kraft og påvirkede Månen med samme kraft. Dette udviklede sig til Newtons gravitations lov.
  • Verdensbilledet i dag, nu

    Verdensbilledet i dag, nu
    Hverken Solen eller Jorden er verdens centrum har moderne forskning bevist. Vores sol består af Hydrogen (H) og Helium (He). Vores solsystem er blot én stjerne ud af milliardvis der findes i vores galakse - og galakser findes der også i milliardvis. Vi kender til at vores univers blev skabt i en kæmpeeksplosion for 14 mia. år siden kaldet Big Bang og vi kender til store neutronstjerner, kaldet sorte huller, der har en masse så tæt at det er ét sort hul.