-
Stænderforsamlingerne
Kong Frederik 6. og Statsrådet oprettede fire stænderforsamlinger i DK og hertugdømmerne. Fik betydning for befolkningens mulighed for at debattere politiske emner. Havde en rådgivende funktion for kongen. -
Revolutionsforløbet i KBH
Revolutionen i København mindede meget om det , der skete andre steder, men dog ikke så voldelig selvom der stadig foregik demonstrationer og møder. Det var alligevel nok til at få Frederik 7. til at afgive sin enevældige magt, da han alligevel ikke var i stand til at styre riget. Han erklærede så, da oppositionen mødte op, at han nu var konstitutionel monark. -
Grundloven
Grundloven blev indført. Det betød dog ikke, at der blev indført demokrati, da det kun var en fri forfatning med markante konservative garantier, som man indførte. -
Krigen i 1864 (2. slesvigske krig)
Regeringen i København ønskede en fællesforfatning for Kongeriget og Slesvig, men uden Holsten, hvilket var i modstrid med fredsaftalerne. Da en sådan fællesforfatning blev vedtaget, førte det Danmark i krig med Preussen og Østrig i 1864. Efter krigen var Slesvig og Holsten tabt, og stormagtshensyn var derfor ikke længere til stede. -
Revision af Grundloven
Som resultat af, at Slesvig og Holsten var tabt efter krigen i 1864, havde man behov for en ny forfatning, da den stat, som forfatningen omfattede ikke længere eksisterede. Dette førte til en revision af Grundloven fra 1849, som gav godsejerne magten i Landstinget. Dette trak i modsat retning end demokratiet. -
Venstre
Partiet Venstre blev oprettet.
Partiet samlede en række grupperinger af liberal observans. Mente at regeringen måtte være ansvarlige overfor de repræsentanter, som folket havde valgt ind i Folketinget. Fortaler for folketingsparlamentarisme. -
Period: to
J.B. Estrups konservative regering
Den konservative leder af godsejerne, J.B. Estrup, sad på regeringsmagten. Regeringen bevægede sig ikke i demokratiets retning, da det sås som flertalsdiktatur med bønders magt over statens. -
Period: to
Begrænsning af ytrings- og forsamlingsfrihed
Regering udstedte midlertidige love, der begrænsede ytrings- og forsamlingsfriheden, som skulle holde oppositionen nede. -
Systemskiftet
Dannelsen af den første venstregeringen
Betegnes ofte som systemskiftet
Fra da af var det skik og brug i det politiske liv, at det parlamentariske princip blev overholdt (bortset fra under en kort krise i 1920) -
Reel demokratisering på kommunalt niveau
Reel demokratisering fulgte med begrebsfornyelsen hvor man stoppede med at snakke om fri forfatning og i stedet talte om demokrati
Begrebet demokrati vandt allerede indpas i den politiske sprogbrug efter 1900 -
1915-grundloven
1915-grundloven var det afgørende skridt væk fra tidligere tiders begrænsninger hen mog lige og almindelig valgret.
Her fik kvinder og tjenestefolk stemmeret
Valgretsalderen til Folketinget blev sat ned til 25 år
Havde man modtaget fattighjælp, kunne man dog ikke stemme, medmindre den var betalt tilbage eller eftergivet
Landstinget var stadig en konservativ garanti, men i langt mindre grad end tidligere