De danske kvinders historie

By Paulinathomassen
  • Period: to

    Den danske lov - Kvinders ægteskabelige rettigheder

    Kvindens krop blev op til grundloven (1849) betragtet som værende familiens ejendom.
    Kvindens retslige status var defineret efter om hun var "uberygtet" (kristen liv og uden samleje før) eller "berygtet" (havde haft samleje før). Alt efter hvad hun var, ville straffen være forskellig.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    1700-tallet omtales som Oplysningstiden. Det var en periode, hvor store dele af litteraturen, kunsten, filosofien og videnskaben var grundfæstet i en tillid til menneskelig fornuft, og hvor viden og indsigt blev betragtet som vejen frem mod det frie menneske.
    Det var også i denne tid hvor tanker om kvindersrettigheder så småt blev vendt. Det var dog først i midten af 1800-tallet at ligestillingskampen i Danmark tog til.

  • The blue stocking society - tidlig kvindekamp i England

    "The blue stocking society" var en gruppe for de velstående kvinder, hvor de kunne tale om videnskab og kunst fremfor de typiske "kvinde-emner" såsom håndarbejde.

  • Den amerikanske uafhængighedskrig og erklæring - Tidelige kvindekamp i USA

    I slut 1770'erne blev kvinders rettigheder taget op, i form af at kvinderne var meget aktive i uafhængighedskrigen (britiske kolonier bliver selvstændige).
    Abigail Adams (1744-1818), der var gift med den senere præsident John Adams (1735-1826), skriver et brev til hendes mand hvor hun opfordre at kvinders rettigheder og rolle ikke må blive glemt i erklæringen.
    Kvindens rettigheder da erklæringen blev skrevet (1776) var dog ikke med.

  • New Jersey giver kvinder stemmeret

    Efter Abigail Adams brev, var det op til den enkelte stat at afgøre hvorvidt kvinderne skulle have stemmeret.

  • Den Franske Revolution - Den tidelige kvindesag i Frankrig

    Den franske revolution satte ikke blot fokus på manglen af frihed og politisk indflydelse hos mændende. Det var også starten hvor flere kvinder også ønskede sig samme frihed som mændende. Revolutionen førte til menneskerettighedserklæringen, der havde en meget patriarkalsk syn "skrevet af mænd til mænd"

  • Kritik af den franske menneskerettighedserklæring

    Den franske kvinde Olympe de Gouges udgiver i 1791 et modsvar til den patriarkalske menneskerretighedserklæring og udgiver selv en ved navn: " Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder".
    Også i England rettede de engelske kvinder kritik mod kvindesynet. Hvor Mary Wollstonecraft i 1792 udgiver bogen omkring at uddanne unge kvinder.

  • Salonkulturen i Danmark.

    Omkring 1800-tallet bredte salon-kulturen sig til Danmark. Det var arrangementer hvor både mænd og kvinder kunne diskutere vigtige emner. Deltagere var fra den europæiske elite, dvs. velhavere, politikere, kunstnere og videnskabsfolk.
    Personer der afholdt disse middage/ samlinger var:
    Charlotte Schimmelmann (1757-1816) og Friederike Brun (1765-1835) <-- begge med rige mænd
    og Kamma Rahbek (1775-1829) hustru til litteraten Knud Lyhne Rahbek, hvor de holdte beskedne saloner i Bakkehuset på frb.

  • New Jersey trækker kvinders stemmeret tilbage

    Trods New Jersey trækker kvinders stemmeret tilbage, var dette et vigtigt skridt i kvindekampen.

  • Skoleloven oprettes - Undervisningenspligt for alle mellem 6-13år

    Borgetskabet havde såkaldte "borgerdydsskoler" der hvor opdelt i pige og drenge skoler. Pigerne blev undervist i: musik, maleri, broderi, sprog og litteratur, og drengene i: matematik, filosofi og økonomi,
    Mange mente dog stadig det var usundt for piger at få undervisning. Både at modtage al den viden, men også at sidde ned i så mange timer.

  • Kvinder fik ret til at uddanne sig som lærerinder

    i 1853 blev det tilladt for kvindelige lærere at også undervise drenge.

  • Den Danske Grundlov bliver skabt - De 5 f'er

    Danmarks første grundlov markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati.
    At grundloven kom til var skabt af nye tankegangen om frihed, inspireret fra den franske revolution. Dem der ikke fik stemmeret:
    de fem f'er": fattige, fjolser (dvs. psykisk syge og handicappede), folkehold (dvs. tjenestefolk), fruentimmere (dvs. kvinder) og forbrydere
  • Period: to

    Industrialiseringen i Danmark - Fabriksarbejder og Hattedamer

    -Urbanisering (fra land til by)
    -Arbejderkvinder tog industriarbejde uden for hjemmet, men borgerskabets kvinde blev hjemme for at passe børnene mens manden var på arbejde.
    -Kvinder fra borgerskabet (hattedamer) der tilbød arbejderklassen alkoholfridrikkelse, mad og tøj. Dette tilbud blev ikke taget godt i mod at de politiske arbejdere, der mente at dette blot udskød en revolution om arbejdernes dårlige vilkår.

  • Ugifte kvinder over 25 får råderet over deres egne penge

    Kvinder havde ikke ret til at bestemme over egen indtægt, eje ejendom, starte egen virksomhed, lægge sag an mod nogen eller optage banklån. Kvinder, undtagen enker, var juridisk umyndige, først i 1857 blev dette lavet om, for nogle få kvinder.

  • Første sygeplejer skole oprettes

    At sygeplejerskeuddannelsen blev et fag, hang nært sammen med det faktum, at der i perioden blev bygget mange hospitaler. Dermed voksede behovet for nye ansatte og nye faglige tilgange til faget. Samtidig var den store koleraepidemi i Danmark i 1853.
  • Period: to

    27 kvindelige fagforeninger oprettes

    Med industrialiseringen opstod arbejderklassen. En klasse der ønskede bedre løn og rettigheder. Det var dog ikke alle mænd, der ønskede dette for de kvindelige arbejdere, da de så dem som konkurrenter til deres jobs i fx. fabrikken.
  • Period: to

    Det moderne gennembrud og sædelighedsfejden

    Det moderne gennembrud var en litterærperiode startet af Georg Brandes (1842-1927). Der mente at litteraturen skulle med Brandes egne ord "sætte problemer under debat". Han betragtede det som hans rolle alene at kæmpe for kvindesagen. Sædelighedsfejden omhandlede manden og kvindens seksuelle frihed.

  • Dansk Kvindesamfund stiftes

    Venstremanden Fredrik Bajer (1837-1922) og hans kone, Matilde Bajer (1840-1934). De stiftede sammen i 1871 Dansk Kvindesamfund.

  • Kvinder kan tage en universitets uddannelse

  • Kvindelig fremskridtsforering stiftes

    Mathilde Bajer stifter foreringen for at have større fokus på kvinders manglende rolle i poltik

  • Frederik Bajer fremsætter lovforslag om kvinders stemmeret.

    Dette lovforslag gik ikke igennem, nogle af argumenterne fra højrefløjen var bl.a:
    -Kvindens særlige psyke og følelsesmæssige væsen
    -Uhensigtsmæssigt hvis kone og mand begge sad i samme kommunalbestyrrelse, hvad ville der ske ved uenighed?

  • Kvindevalgretsforeningen stiftes

    Elna Munch (1871-1945), som stod i spidsen for arbejdet med at gøre Københavns Valgretsforening til en landsdækkende forening, gift med lederen af det nye parti Det Radikale Venstre. Han hed Peter Munch (1870-1948). Det hjalp også at kvinderne, var gift med indflydelsesrige mænd. Udover at danne foreninger, begyndte kvinderne også at stille kritiske spørgsmål til politikerne omkring deres syn på kvinders valgret.

  • Første husholdningsskole etableres

    Her ville unge piger bliver lært op i madlavning, rengøring og husholdningsøkonomi. Dette var selvfølgelig til gavn for samfundet, fordi der blev sørget for at der i de kommende generationer ville være renlige hjem, hvor folk fik ordentlig ernæring.

  • Ny Fabrikslov

    Fabriksloven fra 1901 indeholdt både generelle beskyttelsesregler for arbejderne i industrien og krav om beskyttelse af kvinder under barsel. Kvinderne var ikke berettiget til at få lån, de otte uger hun var pålagt ikke at arbejde på fabrikken. De kunne få fattighjælp, ved en lægeerklæring.

  • Venstre får regeringsmagten

    Mange troede at dette ville medfører at kvinder fik stemmeret, der venstre gennem tiden havde været positive omkring den ide. Dog var der konservative modstandere i Landstinget (1849-1953) der havde magten (indtil 1913/4), som stemte i mod dette forslag.

  • Kvinder får stemmeret ved menighedsrådsvalg.

  • Offentlig prostitution forbydes

    I løbet af 1906 var der kommet mere fokus på at "de offentlige fruentimmere" spredte sexsygdomme.

  • Kvinder får stemmeret til kommunalvalg

  • Kvindernes internationale Kampdag stiftes

    Her mindes og hyldes kvinders kulturelle, politiske og socioøkonomiske bedrifter.
  • Period: to

    Første Verdenskrig

    -Flere kvindelige sygeplejerske
    -Kvinderne overtog mange af mændenes job, da de var draget i krig
    -Efter krigen blev der skabt generationer af ugifte kvinder, grundet alle de døde mænd i krigen
    -Moden ændrede sig og flere kvinder gik nu i bukser og fik kort hår.

  • Kvinder og tyende får stemmeret til hele rigsdagen

    rigsdagen= folketinget og landstinget.
    Trods alle kvinder fik stemmeret, var der stadig en stor klasseforskel mellem kvinderne. Borgerskabets kvinder fejrede for sig selv og det samme gjorde arbejderklassen.

  • Første valg - hvor kvinderne kunne bruge deres stemmeret

    Her kom kun 4 kvinder ind i folketinget og 5 kvinder ind i landstinget
  • Period: to

    Efter krigstiden

    -Familieplanlægning og seksual oplysning kom på dagsordnen. Samme gjaldt prævention blev vendt i debatter, mange læger var dog stadig imod dette.
    -Omvendt var Husmoderforeninger og husholdningsforeninger var talstærke i hele landet og gik ikke ind for børnebegrænsning. Der var både kristne argumenter og befolkningstallet der blev brugt imod børnebegrænsning og ikke mindst brugen af prævention. Som man mente ville ændre den traditionelle familie struktur.

  • første lov om ligeløn for offentligt ansatte vedtaget

    Trods denne lov, fik mændene stadig et såkaldt "forsøgertillæg" fordi, de blev betragtet som forsøgeren af familien og skulle derfor få flere penge end kvinderne. Dette var der i 1970'erne flere demonstrationer mod, af diverse kvindekampsbevægelser.

  • Kvinderne i USA får stemmeret

    Kvinderne i USA får stemmeret
    Trods både den engelske, amerikanske og franske bølge inspirerede kvindekampen i Danmark. Var Danmark en af de første lande til at give kvinderne stemmeret.
  • Period: to

    Faldende befolkningstal og stor børnedødelighed - Befolkningskommision(1935)

    I 1920'erne og 1930'erne, var børnedødeligheden på 8% og der blev i gennemsnit født 50% færre børn nu, end i 1890'erne. Dette bekymrede mange. Det blev besluttet, at der skulle nedsættes en befolkningskommission, hvis formål var at sikre, at danske kvinder i gennemsnit fødte tre børn, og at samfundet sikrede "bedre, sundere og sikrere Levevilkår for Befolkningen som Helhed".

  • Lige adgang for mænd og kvinder til offentlige stillinger

    1921 kom loven om kvinders og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige, dog undtagen militære stillinger og arbejdet som præst
  • Period: to

    Pigehjemmet på Sprogø oprettes

    En anstalt hvor piger, hvis seksualitet, intelligens og levevis blev vurderet som samfundsskadelig, blev sendt hen.

  • Foreningen for seksuel Oplysning bliver stiftet

    Stifterne af denne forening var Thit Jensen og Lægen J.H. Leunbach, der foretog ulovlige aborter på kvinder, så de ikke behøvede at gå til kvaksalvere eller foretager livsfarlige aborter selv med bl.a. strikkepinde. Han blev af mange omtalt som "fosterslagter og fosterfordriver"

  • Ny ægteskabslov - kvinden ligestillet med manden ift. optage lån og arv

    Ved den nye ægteskabslov blev kvinden ligestillet med hendes mand, ift. at kunne optage lån og få arv. Der var dog stadig lang vej til 100% økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. En debat der stadig eksisterer i dag 2023.

  • Stiftelse af Arbejderkvindernes Oplysningsforening

    Foreningen blev stiftet af lærerinden Marie Nielsen (1875-1951), der ønskede: retten til en uges ferie, ligeløn, seksualoplysning og ret til abort, og som i deres blad annoncerede for seksualklinikker
  • Period: to

    Lov om tvangssteralisering af "dårlige" borgere

    Dårlige borgere kunne være sindsyge og arveligt belastede personer, som man ikke mente var egnede til at føre deres slægt videre, da dette ikke var gavnligt for samfundet. Derudover kom loven om svangerskabsafbrydelse i 1937, hvor et foster kunne dræbes. I 1938 kom ægteskabslovgivningen, der skulle sikre abort til kvinder, der ikke blev fundet egnede til at få børn, og forhindre ægteskab mellem sindssyge og åndssvage
  • Period: to

    Svangerskabsloven

    Hvis en kvinde skulle have foretaget en abort, skulle det være fordi hendes helbred var i stor fare. Desuden skulle en abort også godkendes af læger. Før 1937 var det helt forbudt at informere om prævention
  • Period: to

    2. Verdenskrig

    DK besat af Tyskland: 9. apr 1940 – 5. maj 1945
    -Husmoderen skulle spare, da den danske økonomi under besættelsen var dalende.
    -Flere kvinder fik positioner i hæren (de bar dog ikke våben)
    -For at vise kvinder hvordan de kunne spare, kreerede Eleanor Roosevelt (1884-1962) en køkkenhave ved Det Hvide Hus, en såkaldt "Victory Garden".
    -Amerikanske Røde kors "Knit your bit" opfodrede kvinderne at strikke tøj til soldater ved fronten.

  • Danske Kvinders Beredskab stiftes

    Kvindeholdet skulle tage sig af sårede, syge, børn og klare bespisning af mange mennesker i tilfælde af en katastrofe. Beredskabet blevet utrolig populært med over 40.000 frivillige kvinder, der deltog, trods katastrofen aldrig ramte.

  • De franske kvinder får stemmeret - Efter mangeårig kamp

    Trods den store kamp om kvindersrettigheder og ligestilling og store skridt hen mod dette, der fandt sted under revolutionen (1880érne-1890érne). Blev der lukket ned for igangsættelsen af kvindens ret til uddannelse, kvindeklubber og organisationer og skilsmisseloven der nåede at blive indført, men opførte i 1816. Alt dette faldt hen efter den franske revolution.

  • Kvinder fik arbejde i krigsindustrien og på landet

    I 1945 var 2,2 millioner britiske kvinder ansat i krigsindustrien, hvor de producerede skibe, våben, motorer og andet krigsmateriale. Herunder blev titlen "Rosie the Riveter" brugt til at tiltale de amerikanske kvinder der patriotisk hjalp til under krigen. Kvinderne blev også sendt ud på landet for at arbejde og USA og England stiftede bl.a.: The Woman's Landarmy" Da mændene vendte tilbage efter krigen, blev kvinderne opfodret til at være husmødre igen.

  • Tyskerpigerne

    Efter 2. Verdenskrig var mange danske kvinder blevet gravide med tyskesoldater der havde opholdt sig i Danmark under besættelsen. De blev kaldt navne som "Tyskerpiger" og "Feltmadrasser" og blev udsat for stor chikane: Kastet sten efter sig, tilmalet hagekors på sig og mange blev ufrivilligt barberet kronravet.

  • Efterkrigstiden

    Efter krigen omkring 1950'erne, kom der igen gang i økonomien. Mange ting i den danske husholdning blev amerikaniseret, amerikanske madvarer, tv-shows og musik blev store hits i Danmark. Der var efter krigstiden også stor debat omkring ligeløn mellem kvinder og mænd, dette blev dog ikke indført da mange mente at kvinderne var dårligere uddannede end mænd.
  • Period: to

    Ny husmoder rolle - Den industrielle revolution

    I 1950'erne / 1960'erne kom der flere elektriske apparater til = Den industrielle revolution
    Husmoderen kunne nu få endnu mere hjælp derhjemme af fra køleskabe, komfurer, fjernsyn, frysere, vaskemaskiner, røremaskiner og supermarkeder. Derfor begyndte flere husmødre at have deltidsjob, imens børnene var i skole.

  • Ændring i Grundloven - Ny tronfølgelov

    Med ændringen kunne Dronning Magrethe d.2 bliver vores regent i 1972.

  • Rødstrømpebevægelsen

    Den socialistiske rødstrømpebevægelse kæmpede for ligestillingen mellem mænd og kvinder. Bevægelsen var inspireret af den amerikanske socialistiske kvindebevægelse "the Redstockings" (1969)
    Ét af rødstrømpernes slogans var: "Ingen kvindekamp uden klassekamp!" <-- de mente altså at der var noget fundamentalt galt med samfundets opbygning, da så mange kvinder oplevede undertrykkelse.

  • Krav om seksualundervisning i skolerne

    1965 kunne piger over 15 få pessar, ved forældres tilladelse. 1966 kom P-pillen på markedet.

  • Retten til fri Abort

    Men skulle ikke længere som myndig søge tilladelse til at få udført en abort.

  • Lige løn bliver indført

    I 1976 bliver der vedtaget en lov der siger at mænd og kvinder skal have samme løn, hvis samme arbejde udføres.

  • Dannerhuset bliver til krisecenter for kvinder - Vold i hjemmet

    Det gamle Dannerhus der tideligere havde været bygget til hjælp for fattige kvinder (1873), blev nu til et krisecenter, ved hjælp af rødstrømpebevægelsen. Dette var for at hjælpe de mange kvinder der oplevede vold i hjemmet.

  • Kunstigbefrugtning hos mand og kvinde par lovliggøres

  • Lov:Alle under 45 kunne få kunstigbefrugtning

    Folketinget en lov, der medførte ligestilling for alle kvinder under 45 år, som ønskede kunstig befrugtning. Nu kunne lesbiske par også skabe en familie, ved kunstig befrugtning.

  • #MeToo

    MeToo får i 2017 sit gennembrud (det bliver for første gang brugt i 2006). Ved brugen af # stod folk frem om den chikane og de seksuelle misbrug, folk havde været udsat for.

  • Forbud mod Burka og Niqab i offentligheden

    Mange for loven mente det var kvindeundertrykkende, mens andre mente at loven blot var rettet mod at undertrykke en bestemt religion (islam).

  • 1/8 kvinder får ikke børn - Fald i fødsler

    1960 var gennemsnits alderen for at få sit første barn 23 år. I 2019 var den 29 år.
    I 1901 fik en kvinde i gennemsnit 4,1 børn. I 2020 fik en kvinde 1,7 børn.

  • Samtykkeloven

    I 2020 oplyste Det Kriminalpræventive Råd i 2019, at politiet havde modtaget 1662 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg. Samme år faldt der 314 domme for voldtægt.