Danmarks udenrigspolitiske udfordringer (1793-1991)

  • Danmark som stormagt

    Danmark er en stormagt i Europa, da vi har indgangen til Østersøen og en af de største flåder. Samtidig er vi politisk neutrale og kan handle med alle.
  • Danmark taber Norge

    Efter Napoleonskrigene taber Danmark Norge og hele flåden smadres, og Danmark bliver dermed en småstat.
    Frygten for Tyskland er nu større, da en del af Danmark allerede er "opslugt" af Forbundsrepublikken, og det derfor ville være naturligt for Tyskland at annektere (overtage) resten af Danmark
  • Tyskland samles

    Forbundsrepublikken er nu blevet til Tyskland - altså er truslen fra Syd blevet endnu større for Danmark, da Tyskland nu er en samlet endhed. Pga. det geopolitiske spørgsmål er Danmark mere tilbøjelige til at følge Tyskland og derved fornærme England.
  • 1. verdenskrig

    Danmark er pressede. Danmark ønsker at være neutrale i 1. verdenskrig, men må bukke under for den geopolitske situation (Danmark ender med at lægge miner langs grænse, da det er Tysklands ønske. Heldigvis accepterer England dette, da de har en forståelse for Danmarks situation)
  • afslutning af 1. verdenskrig

    1. verdenskrig slutter, og Europa efterlades i dyb krise. Økonomien sejler, arbejdsløsheden er høj, fattigdom er hverdag og der er mistillid til de politiske ledere, hvilket mindsker det udenrigspolitiske handlerummet.
  • 2. verdenskrig

    Danmark er nu kun truet af Tyskland. Under krigen fører Danmark en samarbejdspolitik med besættelsenmagten for at sikre statens overlevelse.
  • Truman-doktrinen

    USA vil ikke gå i krig mod den nuværende kommunisme, men vil istedet for sørge for, at den ikke spreder sig - inddæmningspolitik.
    Med Truman-doktrinen følger Marshall-hjælpen til de europæiske lande. Hjælpen er økonomisk, men hvis man vil modtage den, skal man acceptere en række frav fra USA - fx. den vestlige demokratiform (inddæmningspolitik)
  • NATO-medlemsskab

    NATO etableres i 1949 for at forsvare hinanden i tilfæde af angreb fra Østblokken. Dette er især godt for en småstat som Danmark, da andre europæsike stormagter går med i samrbejdet. Medlemsskabet er et udtryk for den tilpasningspolitik, der føres under hele den kolde krig fra Danmarks side.
  • Warzawapagten

    Traktaten for venskab, samarbejde og gensidig hjælp for Østblokken
  • Dobbeltbeslutningen

    Amerikanerne forhandler om nedrustningen af atomvåben med Sovjet, samtidig med at de opstiller mellemdistanceraketter i Vesteuropa, der peger mod Øst - sikkerhedsdilemma
  • Danmarks poltiske situation

    I 1982 kommer Schlüter-regeringen til, som består af Venstre, Centrum Demokraterne, Kristendemokraterne og Konservative med støtte fra Radikale og Fremskridtspartiet. Dette flertal gælder i alle situationer undtagen omkring udenrigspolitiske spørgsmpål. Her dannes flertallet af Socialdemokraterne og Radikale. Dette skabte det alternative sikkerhedpolitiske flertal
  • Fodnotepolitkken

    Fodnotepolitkken er et resultat af det alternative sikkerhedspolitiske flertal, der er i Danmark. Navnet fodnote-politikken kommer af, at Danmark tager en række forbehold i Nato-samarbejder ved hjælp af fodnoter. Disse forbehold blev taget omkring samarbejderne omkring Sovjetunionen, da Socialdemokraterne ikke var enige i den politik, som Nato førte.
    Dette førte til en mistillid til Danmark, og skabte også utroværdighed i Nato-samarbejdet.
  • Uffe Ellemann møder USA's udenrigsminister

    I et møde mellem Uffe Ellemann, der er Danmarks udenrigsminister og USA's udenrigsminister, kommer det frem, at USA gerne ser, at Danmark stopper sin fodnotepolitik.
  • Fodnotepolitkken slutter

    De Radikale kommer med i regeringen, og kan derfor ikke arbejde udenom regeringen.
  • Den Kolde Krig afsluttes

    Berlin-muren falder, og bliver symbolet på Den Kolde Krigs afslutning.
  • Sovjetunionen opløses

    I 1991 opløses Sovjetunionen efter pres fra omverdenen.