Klassisk religionskritik

By signekj
  • Period: Apr 24, 1500 to

    Renæssance

    Mennesket kommer i centrum, og selvom mennesket er Guds skabning, ses mennesket nu også som et skabende væsen.

  • Industrialisering

    Slutning af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet: I det europæiske samfund sker store ændringer, idet økonomiske, politiske og idehistoriske faktorer forstærker hinanden. Med industrialiseringen brydes med landbosamfundet, og der dannes store byer - samfundet bliver rigere

  • Det moderne

    Det sekulariserede samfunds periode, med to væsentlige aspekter: Rationalisering (stadigt mere bestemmes af fornuftsmæssige overvejelser). Differentiering ("forskelliggørelse", samfund og tænkning splittets op i forsk. sektorer/afdelinger).
  • Period: to

    Oplysningstid

    I perioden rendyrkes synspunktet, at fornuft er den afgørende instans for al tænkning.Enkelte filosoffer formulerer også her, at der ingen gud findes, ateisme - (dog først i 1800-tallet opfattelsen slår igennem).

  • Marx

    Religion er et opium for folket - udtryk for virkelige elendighed samt en protest mod elendigheden.

  • Feuerbach

    • Al religion er udtryk for en menneskelig projektion, og Gud er derfor en idealforestilling om det menneskelige, det ideale menneske. Samtidig er himlen forestillingen om den ideale menneskelige verden. "Mennesket har skabt Gud i sit billede".

  • Freud

    • Bringe videnskabelige metoder i anvendelse i udforskning af menneskelige psyke: id (udbevidste), jeg (bevidste) og over-jeg (indarbejdede normer, samvittighed). Religion er udtryk for en illusion, en fejlopfattelse baseret på ønskedrømme. Gud er en kollektiv al-fader. Mennesker med en sund psyke, har ikke brug for religionen.

  • Darwin

    Formulering af den biologiske udviklingsteori, der blev en bombe under den bogstavelige bibeltro - skabelsesmyterne kan da ikke være bogstavligt sande.

  • Nietzsche

    Angrab direkte mod kristne moralske idealer - når Jesus lærer andre om næstekærlighed og fjendekærlighed og "vende den anden kind til" - moral for de svage, slavemoral. Danner ideal om overmennesket, hvis person er præget af selvtillid og styrke.
  • Period: to

    Postmodernisme

    Jean-Francois: der findes ej længere "store fortællinger" - såsom religiøse traditioner, men kan tro på og orientere sig efter. Det menes som filosofi, at differentieringen har vundet over rationaliseringen.