-
Period: Apr 25, 1500 to
renæssancen
perioden før renæssacen var middelalderen. hvor kristendommen var den dominerende ideologi. Den katolsk kirke havde på det tidspunkt fremtvunget en kollektiv menneskeopfattelse, men i renæssancen var mennesket er i centrum. mennesket er stadig Guds skabning, men lægger vægt på at mennesket også selv er et skabende væsen. På det religiøse område kommer det udtryk i reformationen, som er et opgør med den katolsk kirkes autoritære kristendomsforståelse. -
Period: to
oplysningstiden
centralt i olysningenstiden stod fornuften. dvs. menneskets evne til at forstå verden. man benytter fornuften til at indsamle og gennemtænk denne viden. Fornuft blev sat overfor fortidens overtro og religion. oplsyningstiden når sit højdepunkt med den franske revolution i 1789. -
Immanuel kant
skelnermellem tre hovedområder i den menneskelig tanevirksomhed: videnskab, moral & kunst -
Period: to
industralisering
økonomisk, politisk og idehistoriske faktorer indvirker på hinaden. industralisering bryder de gamle lanbosamfund og danner storbyer. det gør også samfundet rigere, samtidig med at det fembringer fattige og undertrykte abejdsklasse. naturvidenskaben får også stor betydning for den måde man tænker på. -
ateisme
tanken om at der ikke findes nogen gud, var der allerede i oplysningstiden, men den slog først igennem i 1800-tallet. -
Period: to
modernitet
indledes med oplsyningstiden og kulminere i slutningen af det 20. århundrede. det moderne = det sekulariserede samfunds periode. flere forklaringer af religiøs og traditionel karakter afvises og underkastes videnskabens og fornuftens kritik. dette kaldes rationalisering. samfundet og tænkningen splittes i stigende grad op i forskellige sektor og afdelinger hvilket kaldes differentering. denne periode når sit højdepunkt i det 20. århundrede. idet samfundet er prægede af rationalisering differneti -
Evolutionisme
Samfundet Udvikler sig bestemte faser Udbredt teori fra midt 1800 tallet til 1920’erne. Frazer: mente at Menneskeheden gennemgår udvikling gennem tre faser, magi, religion og videnskab
- Magi prøver mennesker at påvirker falsk manipulation
- Religion påvirker omverden ved ritualer
- Videnskaber udvikling afdækker sande årsag
Religion er mindre rationel end videnskab, men bedre end magi
- Stor kritik, idet at han var meget nedladende overfor
- Positive er at han har fremsat den her u -
religion er projektion: Feuerbach
tyske filosof Ludwig feubach, fremlagde den teori at al religion er udtryk for menneskelig projektion. dvs. at menneskets religiøse forestillnger er en anden størrere forestilling om det ideale menneke forstillinger. det et psykologisk og bevidsthedsmæssig fænomen han siger at mennesket har skabt verden i sit billede fremfor religion som siger det modasatte. -
Charles Darwin
Charles darwin formuler den biologiske udviklingsteori. denne teori bliver en bombe under den bogstavlige bibeltro. hvis skabelses mytenikke vaære bogstaveligt sande, som man troede før. man begybder at lede efter naturvidenskabelig forklaringer på sociale og menneskelige forhold indenfor sociologi, psykologi og filosofi. dette førte til udviklinegn af en direkte religionskritik -
religion er en kollektiv neurose: Freud
religiøse forestillinger er udtryk for menneskelige projektioner
Religion udtryk for illusion dvs. fejlopfattelse baseret på ønskedrømmme. danner en falsk forestilling om en kollektiv fader figur Gud. kollektiv neuro
Hvis man har sund psyke = ikke religiøs
De slår moses ihjel derfor startede en religion for at dække skyldfølelsen.Tvangshandlinger = religiøse ritualer -
religion er folkets opium: marx
karl marx grundlæggeren af den vdenskabelig socialisme kendt som marxismen.Tog i mod feuerbach teori, men den mangler korrigere den.
Menneske først og fremmest samfundsvæsen, udfolder sit liv på basis af de materielle ting
Konkrete samfundsforhold der gør at folk udvikler religion
Industrialisering grov undertrykkelse
Danner forestilling om en bedre verden efter døden
Religion = opium
Religion udtrykker elendighed i samfundet, men er en protest mod elendighed -
Period: to
religionskritik i dansk litteratur
fællesformer for de forskellige religionskritik er at enhver for for religion og gudstro er en mennesklig projektion. dette kommer til udtryk i det moderne gennembrud. bl.a. georg Brandes, som markant skikkelse og søren kierkegaard -
kristendommen er de svages religion: niezche
Modsat mange af de andre, er han intuitiv indsigt.
Angriber Kristendommens moralske idealer.
Skaden skete ved Jesus med næste kærlighed.
Kristendom en undertrykkelse. forskyde de undertryktes ønskedrømme til evigheden og gør dem passive i den politiske kamp. kritik mod næste kærlighed.
Hans ideal er et menneske som er prægede af selvtillid og styrke
Ikke direkte imod religion men imod de ting de siger
Ikke imod nordisk mytologi, da de er stærke billeder -
Period: to
Jean francois
mener at differentieringen har vundet over rationalisering. at der ikke findes nogen store fortællinger -
Period: to
postmodernitet
religion synes igen at have fået en større betydning i den vestlige verden. dels gennem uatutorisrert religionsformer og dels pga. religion som kulturel identitetesfaktor igen er vigtig pga. indvandring. rationaliseringsprocessen er blevet svækket. men differingerin er blevet taget til, således at samfundet i stigende grad deles op i forskellige områder. som hver for sig er uafhægig af hinanden.