Danmark og EU efter den kolde krig

  • Berlin-murens fald i 1989

    Berlin-murens fald i 1989
    Berlin-muren faldt i november 1989, tysk blev genforenet, og opløsningen af Sovjetunionen samt dekokratiseringen af Østeuropa og de baltiske lande kom hurtigt efter.
  • Maastricht traktaten forslås

    Der blev indkaldt til en regeringskonference med det formål, at en ny traktat skulle udarbejdes. Traktatens formål var, at EF skulle udvikle sig til en politisk og økonmisk union. Efter meget dramatik grundet Storbritannien faldt forhandlingerne på plads, og dette resulterede i Maastricht-traktaten. De eksisterende arbejdsområder blev blev udvidet ig fkertaksafgørelser blev indført.
  • Det Europæiske Fællesskab (EF) bliver til den Europæiske Union (EU)

    Det Europæiske Fællesskab (EF) bliver til den Europæiske Union (EU)
    Som følgende af Maastricht-traktaten blev det Europæiske Fællesskab nu til den Europæiske Union.
  • ØMU oprettes som følge af Maastricht-traktaten.

  • Danmark skal til folkeafstemning om Maastricht-traktaten.

    Danmark stemmer i Juni 1992 i mod Maatricht-traktaten, da de frygtede mere union og mindre selvbestemmelse. 50,7 % af danskerne stemte i mod
  • Danskerne stemmer ja til traktaten under de 4 forbehold

    I 1993 stemmer Danmark ja tll traktaten, da de nu har fået de 4 forbehold: Danskerne skulle ikke have et europæisk statsborgerskab, ikke deltage i sidste fase af ØMU (den fælles valuta), det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde samt politisamarbejdet.
  • EU udvides

    Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer af EU i 1995, men Norge stemmer stadig nej.
  • Debatten og afstemningen om Amsterdamtraktaten i 1998

    Debatten og afstemningen om Amsterdamtraktaten i 1998
    Modstanderne mod Amsterdamtraktaten mente, at den ville medføre mere union og mindre selvbestemmelse, da et ja til den betød flere flertalsafgørelser. 55,1 % af dansker stemte for. Den var det første skridt til en fælles politik på områder såsom asyl, indvandring, militær, politi og juristik.
  • Danmark stemmer om euroen

    I 2000 stemmer et flertal af danskerne i mod indførelse af euroen i stedet for den danske krone. 53,2 % af danskerne stemte nej.
    Modstanderne sagde, at den nye valuta kke ville styrke dansk økonomi, men derimod fastlåse Danmark til EU's økonomiske politik. Tilhængere sagde, at modstanderne kørte skræmme kampanger.
  • Nice-traktaten

    Den havde til formål at trimme EU-apparatet til et samarbejde med 25 medlemmer. Målet med traktaten var at skabe ny lovgivning om tættere samarbejde.
  • Udvidelse med øst- og centraleuropæiske i 2002.

    De ti ansøger lande skulle leve op til de såkaldte Købenahvner-kriterier fra 1993 og samtidig og kravet om at tilpasse sig love og forordninger på omtrent 80.000 sider. Efter folkeafstemninger blev de to lande med stor støtte til medlemsskabet optaget i EU i 2004
  • Lissabontraktaten.

    I 2005 skulle medlemslandende godkende den nye forfatningstraktat i deres parlamenter eller ved folkeafstemninger. Denne gik dog i vasken, da Frankrig og Holland stemte imod ved folkeafstemninger. Efter denne nedstemning af den nye forfatning kom der en tænktepause. Resultatet denne pause var Lissabontraktaten, Den 19 oktober 2007 blev der opnået politisk enighed om Lissabon-traktaten.
  • Den danske afstemning om retsforbeholdet

    Danmark stemmer nej til en række retsforbehold om bl.a. det danske samarbejde med Europol og politi og domstols-samrbejdet.