Verdensbilledet

  • Period: 385 BCE to 323 BCE

    Aristoteles

    Aristoteles (385-323 f.Kr.) var en græsk filosof, der var den første til at føre bevis for, at Jorden var rund. Platon havde før påstået, at Jorden var rund, dog uden videnskabelige grundlag. Aristoteles mente også, at Jorden var universitets centrum.
  • Period: 310 BCE to 230 BCE

    Aristarchos

    Aristarchos (310-230 f.Kr.) var den første til at fremføre idéen om et heliocentrisk verdensbillede næsten 2000 år før Kopernikus' model blev anderkendt. Han bestemte bl.a. Månens størrelse og afstand til Jorden, samt Jordens radius og afstand til Solen.
  • Period: 100 to 170

    Ptolemæus

    Claudius Ptolemæus (100-170) var en græsk videnskabsmand. Ptolemæus opstillede et troværdigt geocentrisk verdensbillede med Jorden som universets centrum. Dette blev først modbevist i det 16. århundrede af Nicolaus Kopernikus
  • Period: 1473 to 1543

    Nicolaus Kopernikus

    Nicolaus Kopernikus (1473-1543) var involveret i at måle året og månederne præcist på baggrund af observationer af himmellegemer. Kopernikus fremlagde det kopernikanske verdensbillede om, at Jorden og de andre planter kredser om Solen, og at Jorden derfor ikke er universets centrum.
  • Period: 1546 to

    Tycho Brahe

    Tycho Brahe (1546-1601) var en dansk astronom. Brahe fandt ud af, at man skulle observere himlen flere nætter i træk for at lære om den. Brahe anses som at være grundlæggeren af den moderne observerende astronomi
    Link
  • Period: 1564 to

    Galileo Galilei

    Galileo Galilei (1564-1642) studerede medicin på universitetet i Pisa, men skiftede til matematik. Senere blev Galilei blev senere professor i matematik i Padova, hvor han forbedrede universitetets teleskop. Galilei anses som værende grundlæggeren for eksperimentalfysikken. Han har udfordret og modbevist værker af Aristoteles, da han fandt ud af, at tunge objekter ikke falder hurtigere end lette objekter.
  • Period: 1571 to

    Johannes Kepler

    Johannes Kepler (1571-1630) var en tysk matematiker og astronom. Han lavede love om planeters bevægelse, der delvist dannede grundlag for Newtons tyngdelov.
  • Period: to

    Isaac Newton

    Isaac Newton (1642-1727) konstruerede gravitationsloven, der matematisk beskriver det første kendte universelle kraftlov. I 1669 opfandt Newton det første spejlteleskop. Den dag i dag bliver spejlteleskoper stadig benyttet.
  • Period: to

    Friedrich W. Bessel

    Friedrich Bessel (1784-1846) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker. Bessel var den første astronom, der vha. parallaksemetoden kunne bestemme rimeligt pålidelige distancer fra solen til andre stjerner
  • Period: to

    Henrietta S. Leavitt

    Henrietta Leavitt (1868-1921) var en amerikansk astronom. Hun opdagede sammenhængen mellem et tidsrum og oplysning i en Cehpheide, som hun brugte til at beregne distance til andre galakser
  • Period: to

    Albert Einstein

    Albert Einstein (1879-1955) var en tysk teoretisk fysiker. Einstein udviklede relativitetsteorien, der omhandler, at tid og sted er afhængigt af og relativt ift. hinanden. Einstein modtog en nobelpris i fysik i 1929 for opdagelsen og beskrivelsen af den fotoelektriske effekt
  • Period: to

    Edwin P. Hubbles

    Edwin P. Hubbles (1889-1953) er grundlægger af den moderne ekstragalaktiske astronomi. I 1917 fremdrog Hubbles konklusionen, at nogle af de lysende tågeklatter måtte være gasansamlinger i vores galakse. Da Hubbles i 1923 fandt en cepheide i udkanten af Andromedatågen, viste det, at Andromedatågen var en særskilt galakse fra vores egen. Hubbles lov lyder: Jo større afstanden til en galakse er, jo hurtigere bevæger den sig bort fra os
  • Period: to

    Fred Hoyle

    Briten Fred Hoyle (1915-2001) havde sit fokus i astrofysik og kosmologi. I 1957 dannede han teorien om dannelse af tungere grundstoffer ved kerneprocesser i stjerners indre. Hoyle anser big bang-teorien som en myte, da han mener, at universet altid har eksisteret (Den kosmotologiske steady state-model)
  • Period: to

    Robert H. Dicke

    Robert Dicke (1916-1997) var en amerikansk fysiker og astronom. Dicke var med til at opdage, at der fandtes baggrundsstråling i universet, som var restprodukt af big bang.
  • Period: to

    Vera Rubin

    Vera Rubin (1928-2016) var en astronom med fokus på galakserotation. Rubin skabte modeller for galakserotation og er noget af det første bevis for mørkt stofs eksistens.
  • Period: to

    Stephen Hawking

    Stephen Hawking (1942-2018) havde kosmos og kvantefysik som sine hovedområder. Hawkings forskning i 1979 tyder på, at sorte huller ikke eksisterer evigt, men langsomt falmer ved Hawkingstråling.
  • Alan H. Guth

    Alan Guth (1947-) er en amerikansk teoretisk fysiker og kosmolog. Guth har udviklet teorien om kosmisk inflation, der omhandler universets begyndelse og udvidelse
  • Neil deGrasse Tyson

    Neil deGrasse Tyson (1958-) er en amerikansk astrofysiker. Tysons rolle i dag har været at videreformidle astrofysik til en bredere målgruppe ved at gøre det mere letforståeligt gennem bl.a. en række bøger og sociale medier. Tyson var med til at påvirke beslutningen om omklassificeringen af Pluto.