Tema 2. Danmark bliver demokratisk

  • kongeloven

    Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde. Den blev underskrevet af Frederik 3. på hans fødselsdag den 14. november 1665, men først læst op ved Christian 5.s salvning i 1670 og endelig publiceret i 1709. Kongeloven indeholdt forfatningsbestemmelser, regler for et formynderstyre i tilfælde af en mindreårig regent og udførlige arvefølgebestemmelser
  • Period: to

    skønprincippet det bærende princip bag den danske velfærdsstat

  • 1864

    Frederik 7. døde i 1863 og blev efterfulgt på tronen af Christian 9. I november 1863 underskrev Christian 9. en forfatning, der ville føre til en adskillelse af Slesvig og Holsten. Det ville Det Tyske Forbund - anført af Preussen og Østrig - ikke acceptere, og endnu en blodig krig begyndte. Den danske befolkning havde stor tiltro til hærens styrke og landets forsvarsevne, men allerede i krigens første dage måtte man rømme den vigtige stilling ved Dannevirke.
  • 1866 grundloven

    1864 var også et politisk nederlag for det nationalliberale borgerskab. De havde stået i spidsen for kampen for en fri forfatning, men også for den nationale politik, der var endt med katastrofe. I stedet overgik det politiske initiativ til konservative kredse med rod blandt landets godsejere. Det lykkedes dem i 1866 at få gennemført en revision af grundloven, som bl.a. indebar, at kongen og de største ejendomsbesiddere fik ret til at besætte de fleste pladser i Landstinget.
  • Period: to

    retsprincippet erstatter skønsprincippet

  • grundlovsændring

    valgretten blev udvidet, så kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret. Tidligere havde denne ret været forbeholdt mænd fra samfundets øverste lag, og de udgjorde 15 % af befolkningen. I 1901 var stemmeafgivningen gjort skriftlig og hemmelig, og i 1915 fandt en tilnærmelse til proportionalvalg sted, idet mandaterne fra valgene i enkeltmandskredse blev suppleret med tillægsmandater til underrepræsenterede partier.
  • genforeningen af sønderjylland

    Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Den fandt sted i juni 1920 efter et forløb, der tog sin begyndelse i oktober 1918, da Tyskland erkendte sit nederlag og bad om våbenhvile. Genforeningen blev konkret gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. I Danmark gav genforeningsspørgsmålet dog anledning til megen politisk debat, da vide kredse ønskede, at også dele af Sydslesvig skulle indlemmes i Danmark.
  • Period: to

    retsprincippet suppleres med princippet om universelle ydelser

  • Period: to

    velfærdsstatens krise